I det skønne sommerhusområde i Vrist ved Vesterhavet finder man dette hyggelige stråtægte sommerhus med 10 sovepladser. Sommerhuset er velbeliggende i roligt område på en 1201 kvm. stor grund med beplantning og grænsende op til lille plantage - hvilket giver gode læforhold omkring huset.
Huset som er opført i 1979 på 80 kvm. er løbende blevet istandsat og tilbygget, b.la. med en dejlig indbygget udestue på 17 kvm og senere en gæstehytte med 2 soverum og hems på 19 kvm. Alle vinduer er endvidere skiftet til plast. Huset fremstår yderst lyst og indbydende, og har den helt rigtige sommerhusstemning.
Sommerhuset er velindrettet og indeholder entre/gang med skabe og god plads til overtøj og sko, 2 gode soverum, lille toilet, pænt badeværelse med brus og plads til vaskemaskine, køkken i åben forbindelse med stuen hvorfra der er adgang til den indbyggede udestue som benyttes til spisestue. Desuden er der over køkken og badeværelset hems med soveplads.
Mellem huset og gæstehytten er der anlagt stor fliseterrasse med rigtig gode muligheder for at finde læ og nyde solen. Her er der tale om et særdeles charmerende sommerhus som skal opleves.
Huset er tilmeldt udlejning ved NovaSol.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.