Renoveret, tiltalende og solidt sommerhus i Agger med god plads.
Dette hvidmalede A-hus er opført i mursten og med eternittag. Huset er løbende vedligeholdt og senest malet udvendigt i 2019.
Indeholder: Entre med klinkegulv. Pænt badeværelse med bruseniche og god plads til vaskemaskine. Kombineret køkken-alrum i god sammenhæng med stue med brændeovn og med udgang til stor, sydvendt og overdækket fliseterrasse. Køkkenet fremstår lyst og hvidmalet og de hårde hvidevarer er løbende udskiftet.
1. salen indeholder: 2 almindelige værelser samt stort gavlværelse med udgang til svalegang.
Her får du desuden fritliggende wellnes-afdeling med stor hjørnespa, bruseniche, toilet samt sauna med glasdør.
Grunden fremstår med græs og træer og er indhegnet med trådhegn.
God lejeindtægt følger med.
Huset er beliggende i det skønne Agger tæt på det brusende Vesterhav med store, hvide sandstrande samt det milde fjordmiljø ved Krik Vig – begge dele i gåafstand. Her kan du nyde områdets helt fantastiske natur og de mange lokale arrangementer, der arrangeres året rundt. Området er helt specielt og bærer tydelig præg af den stolte og ydmyge fiskerkultur, som stadig hersker i byen. Frisk fisk kan den dag i dag købes direkte fra Agger Havn. Byen er bl.a. kendt for De Sorte Huse, som jævnligt danner ramme om store og små arrangementer. Desuden er der velfungerende købmandsbutik, ”Badehotel”, iskiosk mv. Desuden kort afstand til handelsbyen Hurup med gågade mv.
Et fantastisk område, som indbyder til ægte feriestemning i naturskønne omgivelser!
FREMVISNING: Såfremt du ønsker en fremvisning af ejendommen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os, ligesom vi altid kan bidrage med yderligere oplysninger om ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.