For enden af den blinde Skovfyrvej kan vi nu præsenterer jer for et unikt fritidshus – højt beliggende og med udsigt over skovklædte arealer til fjordens blå bølger. Fritidshuset har et imponerende areal og det står klar til at huse selv den helt store familie til eget brug eller udlejning!
Alt ånder fred og idyl, når I drejer ind foran huset. Huset ligger på en frodig matrikel, som tæller 2.630 kvadratmeter og skaber helt private og ugenerte rammer om jeres forlængede weekender og afslappende ferieuger. Det kuperede terræn giver ideelle forudsætninger for leg og hyggelige stunder, men I bliver naturligvis ikke snydt for afslapning. Hele huset er nemlig omkranset af en stor terrasse, som bades i sol fra alle fire verdenshjørner. Udsigten er intet mindre end bjergtagende – og det eneste, som bryder stilheden, er fuglenes livlige kvidren.
Husets 186 kvadratmeter fordeler sig over en god planløsning, og som tidligere nævnt er her plads til den helt store familie. De mange kvadratmeter åbner naturligvis også op for, at man kan anvende fritidshuset til udlejning; mulighederne er mange. Der er plads til nærvær og samvær i det store opholdsrum, som samler køkken, stue og spisestue. Rummet er indretningsvenligt, har loft til kip, ovenlys og brændeovn. Mod syd får I i forlængelse en udestue med udsigt over området og til fjorden, så I kan følge med i den løbede sejlads mv. på fjorden. Huset råder over fire soveværelser, hvoraf det ene har eget toilet, og dertil kommer et bryggers, et disponibelt rum, et rummeligt badeværelse og en stor entré med god plads til sko og overtøj.
Fritidshuset ligger utrolig naturskønt tæt på marker, skov og strand. Familiens yngste medlemmer kan trygt gå på opdagelse i det rolige sommerhusområde, og at stranden kun ligger ca. 10 min gang væk må siges at være et plus for både store og små. Området byder på natur i verdensklasse, kulturelle oplevelser, lystbådehavn med spisested og spændende attraktioner – og Skive byder på et hyggeligt byliv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.