Lysenvej 33 er et paradis for naturelskere. Her kommer I til at tilbringe jeres rolige fritidsstunder omkranset af et privat skovområde, mens I har ejerskab over endnu en matrikel nede ved fjorden. Velkommen til naturen.
Vi har på mange måder at gøre med et helt atypisk sommerhus. Mens "sommerhusstemning" ofte leder tankerne hen mod træhuse, der fyldes af mormorindretning, får I her i stedet et opmuret hus, som nærmere emmer af hjem med naturen som smagsgiver. Fjorden er perfekt til kajaksejlads og lystfiskeri i Harre Vig, mens den fjordnære matrikel på 2.534 m2 giver masser af mulighed for virkelig at skrue ned for tempoet og nyde den ene blændende solopgang efter den anden. Dertil hører endnu en matrikel, hvor selve huset står, og som rummer hele 9.332 m2.
Selve området er ikke et udpræget sommerhusområde, og I får derfor omgivelserne for jer selv. Så kan I nyde udsigten fra et af ejendommens solrige terrasseområder og virkelig mærke, hvordan roen indfinder sig - den ene er endda utroligt læfuld takket være placeringen, der kiler sig ind mellem stuehus og udhuset. Apropos udhuset er der her masser af muligheder netop her. Det er indrettet med garage og to disponible rum, der fungerer perfekt som værksted, men det er også muligt at indrette et anneks, så der pludselig bliver flere sovepladser.
Selve huset breder sig ud over en etplansløsning og fordeler de 100 kvadratmeter over entré, stue med køkken, tre værelser og et badeværelse, og den nemme vedligeholdelse skinner tydeligt igennem. Det er nemlig stort set i normal boligstandard, så somre tilbragt her føles som at være hjemme, og her er masser af materialer, der udstråler varme. Ligeledes er det indretningsvenligt samt muligt at forme, som I vil. Det ældre køkken er funktionelt, og åbningen mod stuen skaber en god sammenhæng, men med jeres hjælp kan det skinne endnu mere. Fra alrummets vindue bevidner I også, hvorfor I har valgt rigtigt med købet af Lysenvej 33, for udsigten er helt eminent, ligesom også selve opholdsmiljøet med brændeovn giver et fantastisk udsyn over området.
Og så har I altså tre gode værelser til de overnattende gæster, mens badeværelset ligger som sidste rum og sætter hak ved alle de praktiske faciliteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.