Lyder et moderne kvalitetssommerhus med overdækket terrasse, stort køkken-alrum og en rummelig hems som noget for jer? Så er hér et lækkert fritidshus i det attraktive område ved Rude Strand.
På Hougaardsvej 20 får I fem minutter til den fantastiske og børnevenlige sandstrand. Området byder på fine stisystemer til både gåture og cykelture og kort afstand til indkøb. Med en halv times køretur til Aarhus, er der også mulighed for udflugter til storbyen.
Udenfor venter jer en skøn, sydvendt naturhave, der er nem at passe. Den store, overdækkede terrasse er et hit og fungerer som et ekstra rum i forlængelse af boligen i sommerhalvåret. Derudover får I en lækker udendørsbruser, en carport samt to skure til diverse.
Huset er bygget i 2009 og den sorte facade er nymalet i sommeren 2020. Indenfor byder de 90 m² på et køkken-alrum med loft til kip, plads til spisebordsarrangement og et flot HTH-køkken med mørke fronter og en køkkenø, der sikrer gode vilkår til madlavningen. I hele rummet skabes et dejligt lys af ovenlysvinduerne samt de brede vinduespartier ud mod haven. Den moderne brændeovn fra Hwam spreder sammen med varmepumpen hurtigt en behagelig varme i huset hele året rundt.
I åben forbindelse med køkken-alrummet er stuen - en hyggelig afdeling med plads til sofaarrangement. Hele fællesarealet samt de to soveværelser prydes af smukke plankegulve i asketræ. Ovenpå de to værelser finder I en større hems med vinduer, en betragtelig højde og minimum fire sovepladser.
Badeværelset med gulvvarme rummer en muret bruseniche og en vaskesøjle diskret gemt af vejen bag en indbygget skabsvæg. I entréen finder I også indbyggede skabe og optimale muligheder for opmagasinering, ligesom I her mærker gulvvarmen.
Lyder det som noget for jer? Ring allerede i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.