På en 7.527 m² stor grund i første række til vandet i det eftertragtede Norsminde/Ajstrup Strand møder I dette skønne, murede sommerhus med et lyst opholdsmiljø, tre gode værelser og en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt.
Beliggenheden bliver næsten ikke bedre, for I får kort afstand til den hyggelige lystbådehavn med fiskehus og Norsminde Kro mod syd og Norsminde Fjord mod vest, mens I kan spadsere over jeres egen matrikel og direkte til stranden og de blå bølger mod øst. Ikke mindst bringer en halv times bilkørsel jer til Aarhus centrum med sit rige kulturliv, spisesteder og specialbutikker.
Huset omgives af en hækomkranset have med en fliseterrasse, hvorfra der er et uspoleret vue over grunden og vandspejlet. Den store matrikel breder sig med græsarealer og træer nærmest huset, og overgår til naturgrund nærmere stranden. Bag huset er en flisebelagt gårdsplads med en muret garage og integreret redskabsrum.
Sommerhuset er opført i 2001 og fremtoner i landskabet med røde mursten og ditto tegltag. I træder over dørtærsklen til entréen, hvorfra planløsningen strækker sig over 107 m² med gulvvarme overalt. Ret fremme ligger det primære opholdsmiljø, der udgøres af køkken og stue i delvis åben forbindelse. Det tosidede køkken fremtræder nydeligt med lyse fronter og gode opbevaringsløsninger. Den rummelige stue har en stemningsgivende brændeovn, og vinduespartierne mod syd, øst og vest trækker dagslyset og de betagende omgivelser indenfor. Videre ses et pænt flisebadeværelse samt et bryggers med separat indgang og plads til vaskefaciliteter. I husets nordøstlige ende findes endelig en soveafdeling med tre gode værelser samt yderligere et badeværelse.
Alt i alt får I her et yderst velindrettet feriehus med en sublim, naturskøn beliggenhed og en uforlignelig udsigt over vandet. Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.