OMRÅDET:
Knirren 6A er beliggende i et dejligt, roligt område med gode muligheder for boldspil og afslapning i sandet langs Kattegats kyst - selvfølgelig kan I også tage en frisk dukkert på én af de mange badestrande. Hvis ferierne gerne må stå på kulturelle oplevelser, kan I begive jer afsted til Asaa og Hou, hvor Asaa Havnemuseum, tager jer tilbage i tiden og det hårde liv som fisker. Desuden kan bøfferne til grillen købes i de nærliggende supermarkeder på under ti minutter, så her er alt, hvad I behøver for en skøn ferie.
EJENDOMMEN:
På en fantastisk, stor grund finder I dette fritidshus, der er opført i klassisk sommerhusstil med sort træbeklædning og hvide vinduesrammer - dog kan I se frem til store vinduespartier samt loft til kip, hvilket ikke er noget alle fritidshuse kan prale af. Ferierne kan således nydes i de bedste rammer, uanset om I befinder jer ude på den store træterrasse, der fortsætter rundt om hele huset, eller spiller kortspil indenfor ved sofabordet. Yderligere kan alverdens ferieaktiviteter udfolde sig i den store, grønne have med alt fra kongespil, badminton, fodbold og meget mere. Desuden vil huset være oplagt til udlejning i de perioder, hvor I ikke selv afholder ferie.
INDRETNING:
Boligen byder på 104 veludnyttede kvadratmeter med en gang, tre værelser, et badeværelse, et toilet samt køkken og stue i åben forbindelse. Den gode planløsning betyder, at her kan hele familien finde sig til rette på de gode værelser, hvoraf to af dem har indbyggede skabe. Derudover er ferierne i de kolde måneder også sikret, da I kan slappe af foran brændeovnen og betragte den skønne udsigt til haven gennem de fantastiske vinduespartier, der lader lyset strømme ind i stuen og videre i det tidløse køkken. Køkkenet er udstyret med sandfarvede fliser, der går igen i gangen og på det store badeværelse, som er indrettet med en lækker spa - så her er ikke én finger at sætte på stilen.
Kontakts os endelig for en fremvisning, af denne perle.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.