Et dejligt fritidshus med indbygget komfort
Rammen om det gode ferieliv. På en attraktiv adresse mellem Hou og Hals venter jeres nye fristed, hvor I fremover skal slappe af og nyde tid med familien. Vi udbyder her et velholdt fritidshus fra 2008 – et hus med rigelig plads til at samles. Alt fra hems til anneks rummer sovepladser, og en solrig have sætter kulissen for de fælles hyggestunder.
Mellem skov, strand, Hou og Hals
I er omgivet af skov og skøn natur, når I sidder i jeres dejlige fritidshus her på den lukkede vej, hvor huset ligger trygt og godt i rolige rammer. Der er bogstavelig talt få skridt til skoven på modsatte side af vejen, og til fods kan I også finde vej til de populære badestrande, der lægger sig som perler på en snor langs Kattegats kyst. Hopper I på cyklen, har I heller ikke langt til hverken Lagunen, hvor der kan fiskes, eller Hou og Hals, hvor I kan lade jer indhylle i hyggeligt havneliv.
Rigelig plads til familie og venner
I overtager et klassisk, sortmalet træhus med hvide vinduesrammer – og samme udtryk går igen på annekset, som foruden sovepladser til overnattende gæster også giver jer plads til opbevaring og andet praktisk. Huset ligger midt på den 1.274 m2 store grund, som folder sig ud med en lukket have, hvor udelivet virkelig kan få lov at blomstre. Der er dejlige terrasser på flere sider af huset, så I kan følge solens bane, og I får hurtigt fast base på den store og delvist overdækkede træterrasse med sol fra syd og vest.
Pænt og indbydende fra A-Z
I kan straks tage huset i brug, for det fremstår pænt og velholdt – og der er altså fokus på afslapning. I skal fordele jer på hele tre værelser samt en hems, der vil være et hit hos familiens yngste. Dertil kommer et stort badeværelse med spa, brus og vaskefaciliteter, og til sidst finder I selvfølgelig det åbne opholdsrum, hvor I samles over madlavning eller brætspil. Opholdsrummet er indrettet med både loft til kip, store vinduer og en brændeovn for den rette atmosfære.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Rasmus Skyum
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Aalborg Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret