Velkommen til sommerhuset på M Christensens Vej 9 - en perle i gå- og cykelafstand af Løkken by, Torvet og alle byens restauranter på naturgrund i lukket område - kun en kort gå-tur fra stranden og Vesterhavet.
Huset har indenfor de senere år gennemgået en større renovering og har bl.a. nyere vinduer og døre, tagpap-tag, flotte klinkegulve, sort køkken med luft-til-luft varmepumpe, åben forbindelse med spise- og opholdsstue med brændeovn og muret skorsten, hvidmalede vægge og lofter til kip, 3 gode soveværelser og lækkert badeværelse i hovedhuset og gæsteværelse samt badeværelse i annekset, som er sammenbygget med hovedhuset med den hyggelige udestue. Der er gulvvarme i hele annekset. Endvidere udgang til pragtfuld, vestvendt flisebelagt terrasse omkranset af hegn - på husets nordside er der udebruser.
Udlejningsaftale med Sol & Strand kan overtages af køber for sæson 2023.