Knap 10 ha. - beliggende ud til Stilling/Solbjerg sø.
Skønt landsted med helt unik beliggenhed syd for Århus og med jord ned til Stilling/Solbjerg sø samt tilløb til Århus å. Fra ejendommen er der en smuk udsigt til søen med landskabet i baggrunden. Har man lyst til naturen - jagt, fiskeri, bålsted ved søbredden, sejllads med båd, kano, kajak - er her alle muligheder til stede. På ejendommen ses næsten dagligt rådyr, harer, fasaner, agerhøns, rovfugle, gæs og ænder.
Området: Ejendommen er beliggende i udkanten af Blegind - en hyggelig landsby med ca. 250 indbyggere. Her findes en aktiv borgerforening (blegindborgerforening.dk), et forsamlingshus, sportsplads med tilhørende klubhus samt en kirke. Fra Blegind er der etableret cykelsti til Hørning (ca. 3 km), hvor det er muligt at benytte regionaltoget til Skanderborg og Århus. Indkøb kan gøres i Solbjerg kun 3 km herfra eller alternativt i Hørning. Den nye folkeskole, Sommerbækskolen, er beliggende i udkanten af Hørning mod Blegind.
Ejendommen er en klassisk firelænget ejendom med tilbygget lade. Bygningsmassen er generelt af ældre dato, men fremstår i rimelig stand. Stuehuset samt en del af udhusbygningerne er istandsat op gennem 90´erne. Den rigtige køber til ejendommen vil formentlig fjerne den nuværende bebyggelse, for efterfølgende at opføre drømmeboligen. Herved kan udsigten udnyttes fuldt ud og vedligeholdelsen gøres minimal. Her kan opføres op til 500 kvm. bolig. Ved nybyggeri vil det være en fordel at placere beboelsen mod søsiden og herved opnå den mest fantastiske udsigt.
Indretning: Boligen er i to plan, hvor stuen, spiseafdelingen samt køkkenet er placeret på 1.salen. Da dette rum har vinduer til alle fire verdenshjørner, er her altid masser af lys og en skøn udsigt. Fra stuen er der udgang til nyere terrasse/balkon. Stueplan er indrettet med forældresoveværelse med tilhørende badeværelse. To børneværelser, badeværelse, entré, fordelingsgang samt lille depotrum.
Den ene længe er indrettet med fyrrum (pillefyr) samt gildesal med køkken og badeværelse. De tre øvrige længer består af depotrum, parkering til bilerne samt to lader.
På nuværende tidspunkt er ca. 8,8 ha forpagtet ud til lokal landmand.
Dette er en helt enestående chance for for at opfylde ønsket om landstedet syd for Århus med en smuk og attraktiv beliggenhed. Denne ejendomstype kommer kun sjældent til salg.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Henrik Friis
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.