Thorsgade 39, Thorsager 8410 Rønde
- 2.898.000 kr.
- Landejendom
- 4 vær.
- 127 m2
Næste åbent hus med tilmelding
Lørdag d. 3. okt. kl. 13:00 - 13:30
Andre fakta
- Egen have
Naturskøn ejendom beliggende i Thorsager
Velkommen til Thorsgade 39 – en charmerende og stemningsfuld firelænget ejendom, hvor landlig idyl, historisk charme og en særdeles central beliggenhed går hånd i hånd. Højt placeret over byen kan I nyde udsigten over byens tage, mens den ugenerede beliggenhed for enden af vejen sikrer fred, ro og privatliv.
Her får I en ejendom med masser af plads, både inde og ude, og ikke mindst en helt særlig atmosfære, som mærkes, så snart man træder ind på gårdspladsen. Ejendommen er opført i 1956 og ligger på en stor grund på hele 3.538 kvm. Stuehuset rummer 206 etagemeter fordelt over tre plan, mens de mange udebygninger tilsammen udgør hele 542 kvm. Det giver et væld af muligheder for jer, der drømmer om god plads til hobby, værksted, opbevaring, erhverv eller måske pladskrævende fritidsinteresser. Her er ganske enkelt rammer, der kan tilpasses mange forskellige behov. Stuehuset er indrettet med en rigtig god planløsning og byder samtidig på flere smukke, ældre detaljer, som er med til at give boligen sin helt egen karakter.
Fra entréen mødes I af den elegante trappe, som på fineste vis binder husets tre plan sammen og skaber et flot førstehåndsindtryk. Fra entréen er der adgang til den store vinkelstue, som naturligt bliver boligens samlingspunkt med god plads til både spiseafdeling og hyggelig opholdsstue. Herfra fortsætter I videre til køkkenet, ligesom der er adgang til baggang og badeværelse med badekar og et flot terrazzo-gulv. På førstesalen finder I tre gode værelser samt et rummeligt repos, der giver en fin fordelingsgang og mulighed for indretning med eksempelvis arbejdsplads eller hyggelig opholdskrog. Kælderen byder på hele fire disponible rum, et toilet samt et stort og praktisk bryggers – ideelt til opbevaring og hobby. Ejendommen opvarmes med jordvarme, og der er gennem årene foretaget flere energimæssige forbedringer. Loftet er efterisoleret med ca. 20-30 cm, skunken med 10-15 cm og desuden er der efterisoleret i etageadskillelsen, ligesom nogle af vinduerne er udskiftet.
Udendørs venter en helt særlig haveoplevelse. Den store grund er anlagt som en nærmest parklignende have med masser af grønne omgivelser og hyggelige kroge, hvor der er plads til både afslapning, leg og udeliv. Her finder I blandt andet bålsted, urtehave, terrasse, frugttræer og bærbuske samt en stor fodboldbane, hvor børnene kan boltre sig. Der er samtidig rig mulighed for at skabe endnu flere hyggelige opholdspladser og indrette haven præcis efter familiens ønsker.
Selvom ejendommen emmer af landlig ro og idyl, er beliggenheden særdeles praktisk. Fra adressen er der blot ca. 500 meter til indkøb, fritidsaktiviteter, daginstitution og skole, mens offentlig transport kan nås efter kun ca. 200 meters gang. Her får I således det bedste fra to verdener – følelsen af at bo på landet kombineret med en hverdag, hvor de vigtigste faciliteter er inden for kort gåafstand.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Morten Brink Hinrichsen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Fakta om Syddjurs Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret