Foldbjergvej 3, Sparkær 8800 Viborg
Landlig ejendom til heste, hobbyer eller flere familier
Denne ejendom er for jer, som virkelig drømmer om livet på landet. Dér hvor man har ro og natur omkring sig, hvor man kan have heste og høns, og hvor alle hobbyprojekterne kan få plads. Måske jer med den store, sammenbragte børneflok eller flere generationer under samme tag? Samtidig med al den landlige idyl, så har I kun ti minutters gang til dagligvarebutikker, skole og togstation samt et meget aktivt foreningsliv i Sparkær.
Beliggenheden for denne ejendom er noget helt særligt. Jeres 12,7 hektar store grund ligger omgivet af marker, eng og skov – lige ved siden af landsbyen Sparkær. En by, der har et enestående godt sammenhold plus et væld af foreninger og aktiviteter for store og små. I byen er der desuden både skole, daginstitution og købmand samt idrætsforening og forsamlingshus, og fra Sparkær St. går toget direkte til Skive (20 minutter) og Viborg (7 minutter).
Men tilbage til ejendommen, for den er der også meget godt at sige om. I kommer til at bo ugeneret, uden naboer, og jeres 12,7 hektar store grund tæller både eng, skov og egen sø. I får også en stor udbygning med plads til værksted, hobbyprojekter, gildesal, opbevaring – måske heste eller et mindre dyrehold? Den store have giver plads til leg og grønne fingre, og på den store, vestvendte terrasse kan I spise aftensmad i aftensolen.
Selve rødstensvillaen, som bliver jeres hjemlige base, er bygget i 1972, og huset rummer hele 252 boligkvadratmeter fordelt over to etager. Husets indretning giver mulighed for flere separate afdelinger, men kan også nemt åbnes op til én åben og fælles planløsning. Som det står nu har I én afdeling med to værelser, badeværelse og stue; én med to værelser, stue, køkken og badeværelse; og én med to værelser samt køkken-alrum og stue i åben forlængelse. Hele huset blev i 2018-2019 totalrenoveret med nye gulve, nyt køkken, nye badeværelser og frisk maling – så alt står hele klar til, at I kan rykke ind og gøre det til jeres eget.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Stort lyst køkken alrum
Overdækket terasse
Kasper Köser
Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Fakta om Viborg Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret