På Borgergade 18 i midten af Rønne ligger dette hyggelige og charmerende byhus, der ikke alene toner frem med en god beliggenhed, men også byder på en vellykket rumfordeling. I kan se frem til et lyst opholdsrum og to værelser, og herudover er der en fin gårdhave. Velkommen til.
Fra jeres kommende bopæl bliver det en smal sag at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Inden for en radius af bare få hundrede meter kan I tilgå bykernen med alt fra spændende butikker, restauranter, caféer og meget mere, mens I i den modsatte retning når stranden og havnemiljøet på tilsvarende kort tid. I får med andre ord det bedste af begge verdener.
Byhuset er i god stand. Det skyldes blandt andet de mange forbedringer, som er foretaget de seneste år. Det indbefatter udskiftning af tag, undertag, vinduer og isolering i 2017, mens der i 2021 blev lavet et nyt og velisoleret gulv i stuen. Både hoveddør og terrassedør er også udskiftet i nyere tid. I stuen er der desuden mulighed for at opsætte brændeovn.
Udefra fremstår huset med en nydelig, gul facade, en sort sokkel og hvide, sprossede vinduer. Inden døre er stemningen lys og behagelig, og i stueplan centrerer indretningen sig omkring den rummelige stue, der byder på muligheden for at opsætte brændeovn. Derudover er der et badeværelse og et velfungerende køkken. På førstesalen råder I over to værelser og et repos, der eksempelvis kan bruges som kontor.
Bag huset er der en fin, lille gårdhave, og her er der endvidere et udhus. Det bruges for nuværende til opbevaring, men der kan let etableres et værksted. Fra gården er der udgang via gænge.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag.
Se visuel tilstandsrapport her.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse