Med en skøn udsigt over marker kan I nu overtage denne nydelige, fritliggende ejendom. Villaen rummer et køkken-alrum, en stue, en udestue, tre værelser, et badeværelse og et bryggers. Boligen er yderst velholdt og byder tilmed på flere udhusbygninger i god stand. I det ene udhus får I glæde af en "lejlighed" (ikke godkendte bolig m2) med køkken og stue i ét, et soveværelse og et badeværelse. Det andet er oplagt til hobbyrum, værksted eller spillerum. Velkommen indenfor på Gl. Århusvej 23.
Rundturen indendøre i hovedbygningen starter i den store stue, som har masser af lys gennem de mange sydvendte vinduer og karnappen. Her er god plads til både at indrette med et spisebord og et blødt hjørne, og overgangen til køkkenet markeres af en halvmur. Det U-formede køkken fremstår tidløst med hvide fronter og en lys bordplade. Der er masser af opbevaringsplads i de mange overskabe og underskabe, så bordpladen nemt holdes fri.
Videre skal I se badeværelset, der er med separat bruseniche, samt et værelse, hvorfra der er adgang til den store udestue, der er placeret mod vest. Også bryggerset har dør mod udestuen, og her klares vasketøjet nemt og hurtigt i hverdagen. Der er også trappe til førstesalens to værelser.
I udhusets "lejlighed" fremstår køkkenet med hvide fronter med greb i stållook. Der er rigeligt med kvadratmeter til både spiseområde og sofa, og I skal også se badeværelset med de mintgrønne fliser og den separate bruseniche, samt soveværelset.
Udendørs venter en skøn og solrig have med flere vældige terrasser.
Fra boligen har I en betagende, frodig udsigt over åbne marker, men alligevel er I nær hverdagens gøremål. Således når I både Låsby Skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter i cykelafstand fra adressen. Der er tilmed nem adgang til motorvejen.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse