Hvad er børnenes behov?

Nøglen til en god flytning for jeres sammenbragte børn er inddragelse. Føler børnene sig inddraget, vil de naturligt føle et større ejerskab over processen – og det skaber tryghed. Læs med og bliv klædt på til samtalen med børnene. 

Der findes godt 2,3 millioner familier i Danmark. 13 pct. af dem er bygget op omkring sammenbragte familier, hvor den ene eller begge voksne har børn med en tidligere partner. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I antal svarer det til godt 300.000 sammenbragte familier i Danmark. 

Derfor er I absolut ikke alene med jeres overvejelser som sammenbragt familie.

Værelser er vigtige for børnene

Det betyder meget for børn at have deres eget værelse, som de føler, er deres personlige frirum. Derfor er det bedste, hvis alle børn kan få deres eget værelse – også for de ældre børn, der måske bor på skift hos mor og far. 

Det er også godt, hvis værelserne er omtrent lige store. På den møde føler alle børn, at de bliver tilgodeset lige meget.

Er det ikke muligt at finde en bolig med værelserne nok, er det også muligt at sætte skillevægge op eller separere værelserne med reoler, skabe eller anden interiør, der skaber en fornemmelse af rumdeling. 

Med Nyboligs visualiseringsværktøj kan I se en visualisering af ændringerne i værelser, inden I foretager dem.

Prøv Nybolig Visual

Frisk luft og leg i haven

Måske har jeres børn et stort ønske om at kunne spille fodbold i haven, lave en træhytte i et stor træ eller noget helt tredje. Spørg derfor gerne børnene ind til, hvad de synes kunne være spændende og sjovt at have mulighed for i de nye hus, i står over for at købe. 

Se alle boliger til salg

Genkendelighed og respekt for hinandens ting

For sammenbragte børn er det særligt vigtigt med genkendelighed i en hverdag, hvor børnene måske på skift bor hos mor og far – og deres nye familier.

Det kan derfor være en god idé med faste pladser ved spisebordet eller i sofaen, når I skal hygge jer med en god film og fredagsslik. 

Det er samtidig vigtigt, at børnene oplever, at deres værelser og grænser bliver respekteret. I kan derfor åbne op for en dialog med børnene om at aftale, at der spørges om lov af lån af personlige ting, inden man tager dem. 

I store familier kan det være nemt og bekvemt at låne alt fra strømper til mobiloplader af hinanden, men det er vigtigt, at barnet føler, at det er i orden.
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.