På Søndertoften 16 udbydes dette velholdte rækkehus tæt på alle fornødenheder. Her kan både børnefamilien og parret i alle livets faser finde sig tilrette i de gedigne rammer.
Indendørs venter hele 134 kvadratmeter, som fordeler sig på to plan. Stueplan rummer stue, køkken-alrum og badeværelse, alt imens førstesalen byder på fire værelser og et badeværelse. Hjemmet er fint vedligeholdt, men her er ligeledes mulighed for at sætte sit eget præg på tilværelsen efter overtagelse.
I bliver en del af en længere slange af rækkehuse, hvor I placerer jer trygt og godt blandt gode naboer. Facaden er rødmuret med lysgivende vinduer i hvide rammer, hvortil et skønt terrassemiljø venter både for- og bagtil.
Ejendommen er yderst attraktivt beliggende med et markrigt og naturskønt areal mod syd, hvortil I finder alle Taastrups muligheder mod nord, hvilket omfatter både skole, institution, indkøb samt nem adgang til offentlig transport og motorvejen.