Fantastisk enderækkehus med fire værelser på en af Virums mest populære veje. Kan udvides/tilbygges op til 67 kvm. I alt 211 kvm.
Et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen kan udtrykke sig smagfuldt i boliger, og det er dette enderækkehus på Kvædevej 118 i Virum et eksempel på. Rækkehuset er renoveret og løftet til en moderne stand, men samtidig er der værnet om de originale materialer og kælet for husets klassiske udtryk fra 1950’’erne. Resultatet er en bolig med diskret sjælfuldhed og en patina, som kun tidens fylde kan give, og et hjem, der er indbydende på den mest ærlige måde.
Rækkehusene på Kvædevej er kendt for to ting. Dels at byde på god plads og endda med mulighed for at gøre boligerne endnu større. Dels at holde til på Virums måske mest populære og børnevenlige vej. Disse kvaliteter har rækkehuset på Kvædevej 118 i sagens natur også.
Siden 1953, hvor rækkehuset blev bygget, har der blot været to ejere. Helt frem til år 2020 lod den første ejer ikke diverse modeluner præge boligen. Siden da har ejer nummer to (i samarbejde med en arkitekt) taget rækkehuset ud af tidslommen, men med fokus på materialevalg og arkitektoniske greb, der understøtter det klassiske afsæt.
Mange indslag har været på listen, også mindre synlige som opdatering af de elektriske installationer, men lad os tage køkkenet som eksempel på den nænsomme tilgang: Køkkenet er skiftet, men genskabt i et design, der trækker tråde til 1960’ernes minimalisme. Hertil blev køkkenet åbnet mod stuerne, men vel at mærke i en løsning, der ikke forstyrrer den oprindelige rumdeling.
Rummeligheden udtrykker sig på første sal med fire værelser og et badeværelse (helt i boligens ærlige ånd med terrazzogulv og badekar). Stueplan byder ind med en stor entré, to sammenhængende stuer – og så selvfølgelig køkkenet, der med tæt kontakt til bryggers/grovkøkken og viktualierum har meget plads at brede sig over.
Uanset, hvor man er i hjemmet, føles intet småt og trangt. De 144 kvadratmeter er ekstremt godt udnyttet, men kan også blive til flere. Loftsetagen kan inddrages og tilføje flere nye værelser. Lige så kan garagen konverteres til bolig og blive hjemmekontor, badeværelse nummer to, multirum og meget mere.
Udenfor venter terrasser mod flere verdenshjørner. Samt en lukket og blomsterrig have med sol fra vest eftermiddag og til langt ud på sommerens aftener.
Det sociale liv blandt Kvædevejens mange børnefamilier kredser om legepladsen, boldbanen og grundejerforeningens mange fælles arrangementer. Virums skoler, alle på Top 20-listen, er i nærheden.
Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse