Et moderniseret og renoveret rækkehus beliggende nær det meste, og som fremtræder i flot og indflytningsklar stand.
Ejendommens klimaskærm fremstår flot med lyse ydervægge, her isat hvide vinduer med sprosser samt sort elegant tegltag.
Boligen er godt og funktionelt indrettet med entre, herfra trappe til første sal. Lys og rummelig stue, som nemt kan indrettes med spiseafsnit samt sofagruppe afdeling, herfra adgang til køkkenet via fransk dør. Køkkenet er flot og nyt med hvide elementer samt med gode hårde hvidevarer. Viktualierum/depot. Baggang med udgang til gårdhave. Flot og godt badeværelse med fliser på vægge og klinker på gulv, her vask i hvidt skabsarrangement, toilet og bruseniche. 1. sal er indrettet med soveværelse, ekstra værelse samt depot.
Udhus indrettet med isoleret bryggers afsnit, her installation til vaskemaskine.
Ejendommen er beliggende på en 178 m2 nem og vedligeholdelsesfri grund, som er anlagt med flisebelagt solgård, terrasser og hyggekroge - hvorfor der her er rig mulighed for at hygge og holde fri, når du har fri!
Opvarmning ved nem og billig fjernvarme.
Alt i alt en god og indflytningsklar bolig, beliggende tæt på det meste, herunder skøn natur, nem adgang til dagligdagsindkøb samt nær skole, institutioner, offentlig transport med mere.
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.