Dette velindrettede rækkehus er med to værelser og en stor vinkelstue et oplagt match til den lille familie, men huset passer også perfekt til et par, der gerne vil have et gæsteværelse, så børnebørnene kan komme på ferie. Med til ejendommen hører også en lukket, vestvendt have, hvor de lune sommerdage kan nydes i udestuen eller på terrassen.
Ejendommen ligger på en lille, lukket vej i Komponistkvarteret, og her hersker en fredelig atmosfære helt fri for trafikstøj, selvom I bor centralt i Holstebro. Kvarteret er bundet godt sammen af trygge stisystemer, der fører til skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og nærmeste supermarked, som alle findes en kort gåtur fra adressen. Samtidig har I blot ti minutter på cykel til de hyggelige handelsgader i Holstebros centrum.
Husets 73 m2 fordeler sig på ét plan, og planløsningen fungerer rigtig godt. Ved entréen ligger badeværelset, der er indrettet med bruseniche og plads til en vaskemaskine. I det rummelige soveværelse er der god plads til dobbeltsengen og et klædeskab, og husets andet værelse er ligeledes af en god størrelse.
Køkkenet er østvendt, så du kan nyde morgensolen mens kaffen brygger, og det ligger i åben forbindelse med en stor vinkelstue, hvor I har masser af plads til at lege med indretningen. Fra stuen er der adgang til en vestvendt udestue, der forlænger sommersæsonen med adskillige måneder.
Den vestvendte terrasse er et oplagt sted at grille i middags- eller aftensolen. Haven en lukket og anlagt med farverige bede, og her er også et redskabsskur, ligesom I foran huset har en carport samt en morgenterrasse.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.