Nu har I chancen for at flytte ind i en fantastisk villa med et skønt lysindfald, højt til loftet og store leverum.
Villaen er i 2013-14 totalt renoveret og tilbygget. Derfor får I et indflytningsklart hus, hvor alle detaljer er gennemtænkt og udført i lækre materialer. Det betyder bl.a. italienske fliser i stueetage og badeværelse, kvalitetshvidevarer, elektriske gardiner, indbyggede Sonos højttalere, sikkerhedsdøre og -vinduer samt mobilstyret alarmsystem med overvågning.
Huset ligger tæt på Brøndbyvester landsby, og I får skole og SFO indenfor 50-100 meter samt indkøbsmuligheder i kort afstand. Desuden er bus, tog, den kommende letbane og de store indfaldsveje tæt på, så her er det nemt at have en bekvem dagligdag.
Indenfor bydes I velkommen i en åben entre´ med adgang til husets hjerte, det flotte køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Det enkle køkken står knivskarpt med elektriske skuffer, flere ovne og tallerkenvarmer i en god arbejdshøjde, induktionskogeplade og loftsemfang samt Quooker og side-by-side køl og frys. Den store køkkenø med spiseplads skaber en naturlig opdeling af rummet - og med et indbygget akvarium i væggen, fuldendes den luksuriøse stemning, der går igen overalt.
Den rummelige stue er opdelt af en New Yorker glasvæg og med en tilbygget - og integreret - havestue er her masser af plads til at indrette med store åbne siddegrupper.
Derudover er der et værelse samt lækkert gæstetoilet i stueplan.
På 1. sal ligger der tre værelser, hvoraf det ene er et "Masterbedroom" med et ekstravagant walk-in closet. Her finder I også et superlækkert badeværelse med dobbelt rain-shower og vasketøjsskakt direkte til vaskeafdelingen.
Kæmpestor, istandsat garage med varme i gulvet og masser af anvendelsesmuligheder. Vaskemaskine og tørretumbler samt elport.
Skøn forhave med stor indkørsel samt springvand med koi-karper. Bagved huset finder I ligeledes en velplejet have med en stor terrasse samt mulighed for at overtage det udendørs spabad.
Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby her
Følg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse