170 m2 med grøn beliggenhed til den store familie
Hvis I er til et sundt, gedigent 1-planshus med søde naboer, er det måske på Lodager jeres næste boligkapitel skal skrives?
Her venter jer en god familievenlig planløsning på en lukket vej med kort afstand til supermarked, skole og daginstitutioner via stisystemer, så både familien kan færdes sikkert.
Ligeledes er der mange sportsfaciliteter og et populært friluftsbad i nærheden – så her er der alle muligheder for at tilbringe tid i det fri. Sidst, men ikke mindst får I nem trafik i nærheden uanset om det gælder bus, tog eller de store indfaldsveje, der gør det let at komme rundt.
Huset er løbende vedligeholdt og energioptimeret med isoleret loft. Senest er de fleste vinduer skiftet.
Indvendigt starter huset i en entré med indbygget garderobeskab. Herfra er der adgang til køkkenet, der er indrettet med en lille spiseplads. Køkkenet er en ældre model, men trods alt helt velfungerende – så det kan sagtens bruges som det er. De fleste vil nok vælge at udskifte det med et nyt og samtidig åbne ind mod stuen for at skabe et skønt samlingspunkt for store og små. Ved siden af ligger den rummelige spisestue med et flot parketgulv. Her er masser af plads til at indrette jer, og har I brug for en hjemmearbejdsplads eller et ekstra værelse, kan det etableres her. I forlængelse af spisestuen finder I en stor pejsestue med fine detaljer, pudsede vægge og vinduer hele vejen rundt.
Der er fire soveværelser i huset, hvoraf det ene er separat – måske til forældre. Derudover er her et flot badeværelse med brus og et gæstetoilet, der kan udvides til et ekstra badeværelse. Dertil kommer et godt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt udgang til overdækket tørreplads til vasketøjet.
Nem, lukket have med stor syd-vestvendt terrasse, legetårn og trampolin. Garage og skur til opbevaring.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Kim Borum
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse