Velholdt og velindrettet enderækkehus på blind vej
Dette enderækkehus på Baunevej 139 byder ikke bare på velindrettede og familievenlige rammer inden døre. Også udenfor er der tænkt fine tanker i forhold til at få familielivskabalen til at gå bedst muligt op – her er nemlig anlagt både udekøkken og et godt værksted.
Adressen er på tilsvarende vis af den slags, som både børn og voksne kan drage fuld nytte af. Med placering for enden af en blind vej er her så fredeligt og roligt, at selv de yngste sagtens kan tumle rundt, uden at man konstant skal have et øje på dem. Der er eksempelvis et dejligt grønt areal lige på den anden side af havehækken. Boldbane og større grønne arealer ligger også inden for blot få minutters gang herfra, og det samme gælder skole, pasning og indkøbsfaciliteter.
Boligen er en del af en nydelig og velholdt rækkehusbebyggelse fra 1977 og ligger som nævnt placeret for enden af rækken, hvorfor der er ekstrameget lys og luft omkring den. Her er 113 m2 bolig i halvandet plan, ved indgangen er der et udvendigt skur, og endelig er grundarealet ganske overskueligt med sine 267 m2.
Der er passet godt på det hele, og der er da også løbende foretaget forskellige fine opdateringer, som gør, at det hele står i en stand, hvor du kan flytte direkte ind. I stueplan ligger stuen, køkkenet og bryggerset i et åbent rumforløb. Og fra stuen er der videre udgang til baghaven, hvor et veldisponeret terrassemiljø byder på et overdækket areal, hvoraf en del fungerer som udekøkken.
I dette plan ligger også et badeværelse samt et værelse. Disse får følgeskab af yderligere tre værelser på første sal, som tillige er udstyret med endnu et badeværelse samt med et mindre, disponibelt rum ved trappen.
Udenfor er der både terrassemiljø i den vestvendte baghave og i den østvendte forhave, som dermed er det oplagte sted at nyde morgen- og formiddagssolen i selskab med en god kop kaffe i forårs- og sommermånederne.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her