Det gode familieliv får de bedste rammer at udfolde sig i, når det gælder ejendommen her på Havetoften 23. Der er gavmild plads inden døre. Det hele står i en flot opdateret og helt indflytningsklar stand. Udenfor er haven og terrassemiljøet tilsvarende positive bekendtskaber, og endelig er beliggenheden også værd at hæfte sig ved.
Tager vi det sidste først, er der fra adressen på et lukket vænge i den østligste del af Taastrup kort afstand til store naturområder og grønne arealer. Et veludbygget net af stier gør det let at komme rundt til såvel skole og pasningsmuligheder som til gode idrætsfaciliteter. Og endelig er der også nem adgang til motorvejsnettet, når du skal videre omkring i det daglige.
Villaen er opført i 1973 og giver dig et boligareal på 130 m2 i ét praktisk plan. Derudover er der registreret garageareal på yderligere 60 m2, og endelig får du en grund på 825 m2, som er af en både rummelig og overskuelig størrelse, og hvor størstedelen af pladsen er helliget en skøn, velafskærmet og helt privat baghave.
Boligen er som nævnt flot opdateret, og det betyder, at du kan overtage en ejendom med lyse, indbydende rum og en indretning, som passer perfekt til det moderne familieliv: Det centrale omdrejningspunkt er et stort opholdsafsnit, hvor køkken, alrum og stue ligger i åben forbindelse, og hvorfra der er videre udgang til et stort sydvendt og overdækket terrassemiljø i den aflukkede have.
Fra køkkenet er der til den ene side adgang til et praktisk, veludstyret bryggers, og til den anden side er der adgang til entréen, der fungerer som bindeled til et separat afsnit. Her får du både et gæstetoilet og et brusebadeværelse. Og der er derudover fire værelser at gøre godt med - alle har indbygget skabsplads. I modsatte ende af huset er der yderligere to fine og store rum at gøre brug af - også disse har god opbevaringsplads i indbyggede skabe.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.