Det er nemt at få øje på kvaliteterne ved denne familievilla i Sengeløse. Her får du nemlig et flot moderniseret hjem med gode værelser, lyse opholdsrum og ikke mindst en fantastisk have. Huset ligger familievenligt helt tæt på skole, børnehave og klub.
Ejendommen er siden 2010 løbende moderniseret. Særligt værd at bemærke er det stilrene køkken med brede greb på de hvide låger og stænkpanel i mosaik.
Soveværelserne ligger to og to på hver side af opholdsrummene, som ligger i åben forbindelse. Herudover er der entré i hver ende af huset, ligesom der er toilet og badeværelse i den ene ende samt toilet i den anden. Til huset hører også en kælder på 32 m2 med to disponible rum.
Sommeren tilbringes på den store træterrasse, som er inddelt i flere hyggelige afdelinger. Haven byder på et imponerende udvalg af friske frugter og grøntsager, som blandt andet tæller pærer, blommer, ferskner, asparges, rabarber og forskellige typer af bær.
Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her