Drøncharmerende ejendom, vi kan præsentere her på Valbyvej 16.
Her får du en særdeles veludført kombination af moderne, familievenlig komfort og den type sjæl og personlighed, som kun en ældre ejendom kan byde på. Du får en masse hyggelige krinkelkroge, og så får du ikke mindst en beliggenhed, hvor du både bor tæt på det hele, og hvor der samtidig er komplet fred og rolig hjemme på matriklen.
Huset ligger nemlig tilbagetrukket på en lille stikvej til selve Valbyvej. For enden af vejen kan du via en sti skyde hurtig genvej i retning af Taastrup Hovedgade, og har du børn i den skoledygtige alder, vil de også kunne nyde godt af den korte vej til Taastrup Realskole.
Selve ejendommen kan dateres tilbage til 1914 og byder på 161 m2 bolig i halvandet plan, som suppleres af yderligere 50 m2 i et fint anneks. Grundarealet er på 701 m2, og det er således til den dejligt overskuelige side.
Der er foretaget mange fine opdateringer både inden døre og udenfor, og her kan vi blandt andet fremhæve de seneste renoveringer, som inkluderer en udskiftning af trappen, et nyt badeværelse på første sal samt fornyet træinddækning af karnapper og kviste.
Planløsningen er disponeret med et stort køkken-alrum, der ligger centralt i boligen og således udgør et vaskeægte omdrejningspunkt. Herfra er der forbindelse til to stuer, der ligger en suite, og der er udgang til den dejlige gårdhave.
I stueplanets værelsesafsnit får du to værelser og et badeværelse, og disse får følgeskab af yderligere et badeværelse og endnu to værelser på første sal. I det mindste af disse kan du slå dobbelte terrassedøre op til en fransk altan, og etagen byder tillige på et praktisk walk-in-closet.
Udenfor får du et godt og stort anneks i høj kvalitet, som både har tekøkken og eget toilet. Sammen med hovedhuset former annekset en velafskærmet gårdhave, der tilbyder masser af hyggestunder, samtidig med at den kræver et minimum af pleje. Græs under fødderne skal hverken du eller ungerne naturligvis heller ikke snydes for herude i den helt ugenerede have.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her