Hectors Alle 11 2650 Hvidovre
Stor familievilla med sydvendt have
Hvis jeres boligønsker handler om ekstra plads til store som små, så vil denne villa i Hvidovre med sikkerhed interessere jer. Boligen rummer 194 velindrettede kvadratmeter med fire gode, reelle værelser, to badeværelser og et gæstetoilet. Værelserne er fordelt i forskellige afdelinger af huset, som desuden byder på et spisekøkken, en lys og indbydende stue samt en hyggelig udestue. Sidstnævnte skaber en naturlig overgang mellem boligen og den overskuelige baghave, der vender perfekt mod syd. Herudover kan I nyde en ude-spa, som kan benyttes året rundt og giver mulighed for afslapning i alle sæsoner.
Villaen er opført i 1931, men gennemgik en gennemgribende renovering i 2009, og i 2023 blev både køkken, badeværelser og bryggers moderniseret. Ejendommen fremstår derfor i en flot og tidssvarende stand med en lys facade, mørkt tegltag og overdækket indgangsparti. Fra entréen ledes man direkte til det funktionelle køkken, som er udført i et elegant mørkeblåt design. Køkkenet byder på gode opbevaringsløsninger, alle nødvendige hårde hvidevarer og ligger i åben forbindelse med den rummelige, lyse stue, hvor de store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald.
Fordelingen af værelserne skaber en god balance mellem fælles opholdsrum og private afdelinger, mens badeværelserne og gæstetoilettet er optimalt placeret. Begge badeværelser er indrettet med bruseniche, hvoraf det ene desuden byder på et flot badekar. Badeværelserne og bryggerset fremstår stilfulde med grebsfrit, hvidt skuffeinventar, og bryggerset er desuden indrettet med vaskesøjle og en praktisk skabsvæg.
Den hyggelige udestue tilfører hjemmet dejlige bonuskvadratmeter. Alle dørene er udført som skydedøre, der kan åbnes helt op, så udestuen let forenes med den solrige træterrasse og haven på varme dage. Baghaven er anlagt med græsplæne og endnu en skøn, delvist afskærmet terrasse, som indbyder til udeliv.
Ejendommen er samtidig særdeles energivenlig med solceller, som gør huset næsten selvforsynende med el i omkring halvdelen af året. I den dobbelte carport er der desuden etableret ladeløsning til elbil, ligesom ejendommen også byder på et praktisk skur og en pæn forhave.
Boligen ligger på en lille allé i et roligt nabolag – cirka fem minutters gang fra Friheden Station. Indkøb, dagtilbud, skole og sportsfaciliteter kan også nås til fods, så hverdagens program glider let og ligetil. Fra boligen er der desuden kort cykelafstand til stranden og det hyggelige havnemiljø.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingCarsten Nybo Jacobsen
Partner, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Hvidovre Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret