Moderne familievilla med vandet som nabo
I kan flytte direkte ind og folde familielivet ud, for her på Gl Havnevej 10 venter jer en lys, lækker og gennemtænkt etplansvilla med byggeåret 2020. Dette pragteksemplar af en bolig placerer sig desuden på en eksklusiv adresse, for I flytter ind på en lukket villavej, der løber direkte mod havnen og strandparken - og mens I får naturen som nabo, har I samtidig kort afstand til både skole, WAVES, S-tog og motorvej.
Børnefamilien vil hurtigt finde sig til rette i det moderne hjem, hvor rene linjer, komfort og rigelig plads hører til blandt nøgleordene. I får hele 191 m2, der råder over bl.a. et gæstetoilet, hele to badeværelser, fire værelser og et oplagt aktivitetsrum til børnene. En perfekt planløsning giver jer separat børne- og forældreafdeling, mens det åbne, højloftede opholdsrum binder det hele sammen og udgør husets hjerte. Herfra kan I træde videre ud til sol og sommer på den store terrasse, hvor I både kan nyde sol og læ for duggen.