Gedigen familievilla opført i gule mursten med masser af kvadratmeter og mange muligheder for den store familie. Der er i alt 207m2 under tag, heraf hele 171m2 bolig! Dette giver masser af spillerum og mulighederne for indretning er nærmest uendelige.
Huset består i dag af stueplan med tre separate indgange. Fra hovedindgangen kommer man ind i super praktisk entre med masser af plads til overtøjet og med adgang til toilet. Herefter er der ældre køkken, lige op til tidligere spisestue. Dette giver en oplagt mulighed for at etablere et nyt hjerte i huset i form af dejligt køkken/alrum. Dette vil i så fald ligge i åben forbindelse med den kæmpe store stue. Her er der mulighed for brændeovn, samt udgang til og en skøn udsigt over haven. I stueplan er der endvidere 2 soveværelser.
1. salen er pt. opdelt i to forskellige rum. Her vil det være oplagt, at etablere enten velux vinduer i taget, eller montere karnapper. Dette vil gøre 1. salen oplagt til at indrette med minimum 3 store værelser.
Kælderen består af badeværelse i super god størrelse med plads til kar, brus og dobbelt håndvask, samt stort disponibelt rum.
Haven er anlagt med en skøn terrasse i læ, med direkte udgang fra stuen. Herfra kan sommeren nydes i rolige omgivelse, med god afskærmning til naboer og meget privat liv. Der er endvidere god plads til legehus, trampolin og tørreplads. Ligesom huset byder på godt muret skur, carport og mindre muret garage.
Beliggenheden er dejlig rolig, på stille villavej uden gennemkørende trafik. Humlebjerg byder også på en legeplads, nærhed til de grønne områder på Vestvolden og Kagsmosen, tæt på motorvejsnettet, indkøb, biograf, fitness mv. i BIG, super gode busforbindelser på Frederikssundsvej mod City, og S-toget 900 meter væk på Husum Station.
HAR DU EN BOLIG, DER SKAL SÆLGES? SÅ RING STRAKS TIL NYBOLIG PÅ TELEFON 3826 2880 ELLER MAIL HERTIL: 2700@NYBOLIG.DK
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.