Boligen fremstår i flot stand med sort tegltag og hvidmalede facader. Huset er løbende moderniseret og fremstår helt indflytningsklart for den kommende familie.
Indeholder: Entré med smukt klassisk trappeløb til 1. salen, lys tv-/pejsestue, samt franske glasdøre til køkken-alrummet. Den gennemgående pejs kan nydes fra både dagligstuen og alrummet. Køkkenet er i lyse elementer og med en kogeø, der adskiller køkken fra spiseafdeling. Fra køkkenet kommer man ud til ”havestuen” som har 180 graders vue over søen og hvor du kommer videre ud på den knap 40m2 store terrasse. Her kan udsigten og de lune sommeraftener nydes, sammen med det helt store middagsselskab.
På 1. sal er der 3 værelser, heraf 2 store med udgang til terrasse og med udsigt over søen og et mindre. Desuden et badeværelse med brus. Særdeles anvendelig kælder med ”teenageafdeling” med gulvvarme, vinkælder og plads til opbevaring.~ Kælder indeholder derudover bad/toilet med gulvvarme.
Ejendommen: Villaen er opført i 1932 og har siden fået indlagt fjernvarme, samt skiftet tag og vinduer. Her er pejs, stuklofter, samt smukke gamle plankegulve. Omkring boligen er der en dejlig have med mange hyggekroge, samt en højt hævet terrasse, hvorfra udsigten kan nydes. Fra haven er der egen låge og bro til Damhussøen. Garage med plads til én bil, samt en bil i indkørslen.
Kvarteret: Ejendommen er beliggende i det naturskønne område omkring Damhussøen- og engen. Damhussøen fik sit oprindelige navn omkring 1800. Chr.IV lod i 1621 den sydlige dæmning udbygge med en Kongevej og byggede samtidig en opsynsmandsbolig, denne kaldtes Langvadsdams hus. Det blev senere til Damhuset, der så gav søen sit nuværende navn. Området er fredeligt, børnevenligt og uden den store trafik. Der er kort cykelafstand til Vanløse bymidte med S-station og metro, storcenter og kulturhus, indkøbsmuligheder samt mange små hygge caféer og restauranter. Kort gåafstand til Hyltebjerg Skole og byens stadion.
Boligens areal iflg. BBR: 142m2 Boligareal, 76m2 Kælderareal, 15m2 Garageareal
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 3877 7800 eller 2720@nybolig.dk - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Se flere boliger fra din ejendomsmægler i Nybolig Jesper Hufeldt Vanløse
Følg din ejendomsmægler Nybolig Jesper Hufeldt Vanløse på Facebook
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.