Dette halve dobbelthus i Lyngby er interessant for køberen, der ikke går på kompromis med adressens kvaliteter, og som også insisterer på, at boligen skal være noget ud over det sædvanlige. Rønne Alle er en stille vej mellem byens handelscentrum og naturen omkring Lyngby Sø. Fra Rønne Alle 7 er såvel sø som centrum i kort gåafstand, og det samme gælder den populære Engelsborgskolen. Det halve dobbelthus udmærker sig i første omgang med 155 kvadratmeter bolig, der emmer af charme, historie og kunstnerisk kant. Men det er bestemt også værd at se nærmere på den tilhørende bygning, der følger med i købet. Den byder ind med 73 ekstra kvadratmeter og mulighed for et væld af spændende aktiviteter på den attraktive adresse.
Dåbsattesten siger 1920 for dobbelthuset, der præsenterer sig flot i gadebilledet med Skagensgule facader og sprossede vinduer under det røde tegltag. Indenfor på Rønne Alle 7 favnes man af varme materialer, rustikke indslag og synlige loftsbjælker som smukke vidnesbyrd om boligens 100 år lange historie. De 155 kvadratmeter er fordelt over to plan. Stueetagen er med toilet, åbent køkken og tre stuer en rummelig opholdsafdeling. Med tre værelser og et badeværelse er første sal en fin soveafdeling. (Hvis det ønskes, kan der etableres et værelse mere på etagen).
Fra stueplanet træder man ud i et flisebelagt område, der op mod et skur former et hyggeligt gårdmiljø. Her skinner solen fra syd og vest, ligesom i haven omkring gårdmiljøet, der er enkelt anlagt med græsplæne og et par veldefinerede bede. Fra terrassen fører en flisegang over i den tilhørende bygning, der er opført i 1970’erne. Her er det meste af pladsen dedikeret til ét stort rum, men der er også tilknyttet et badeværelse.
De mange kvadratmeter kan konverteres til et fantastisk hjemmekontor. Eller blive rammen om en web-butik. Eller en teenageafdeling i luksusklassen. Eller et øvelokale for bandet. Eller værksted for cykler og måske motorcykler. Eller yogaskole, eller noget helt andet – de nye ejere har frie hænder!
Fra Rønne Alle 7 er der et par minutters gang til Lyngby Sø og de skovklædte landsskaber omkring Mølleåen, Bagsværd Sø og Furesøen. Afstanden til Lyngby Hovedgades mangfoldige urbanitet er godt 700 meter, mens cykelturen til Engelsborgskolen tager to minutter.
Kontakt Nybolig for mere information og en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her