Flot renoveret familievilla i Lyngby med få pligter – tidsbesparende tæt på skoler, S-tog, byliv og storslået natur
Moderne familier har brug for boliger, der bare fungerer og giver fri til at nyde tilværelsen, og det gør Skovbrynet 37 i Lyngby bedre end de fleste. Villaen er klar til indflytning. Villaen er renoveret fra kælder til kvist. Villaen vil i de kommende år kræve et minimum af vedligehold. Det samme udenfor, hvor haven er trimmet, og hvor de store terrasser rimer på afslapning, familiemiddage og sommervin med vennerne. Tidsbesparende er i høj grad også adressen, der placerer villaen praktisk tæt på de mange tilbud, der gør Lyngby til så populært et sted at bo. På Skovbrynet 37 trækker man på nogle af landets bedste daginstitutioner og skoler - såvel i Lyngby som i nærliggende Sorgenfri og Virum. De daglige indkøb kan foretages på Sorgenfri Torv, der ligger fem minutters gang fra villaen. Lige om hjørnet træder man ind i Sorgenfri Slotspark med stier videre langs Mølleåen til Frilandsmuseet, til Bredes historiske værker og til Lyngbys bymidte med de mange urbane tilbud. Til Sorgenfri Station med S-tog mod City er der et par minutters gang. Koblingen til Lyngbyvejen sker på et minut eller to og giver et kvarters kørsel til København. Rødstensvillaen er opført i 1937 som en af de første på Skovbrynet, hvor der blev valgt en godt tilbagetrukket placering. På matriklen, der tæller knap 900 kvadratmeter, er villaen omgivet af terrasserne, en pænt stor baghave og en udstrakt forhave mod vejen. Forhaven prydes blandt andet af et cedertræ plantet tilbage i perioden, hvor boligen blev bygget. Cedertræet har en stor krone, der er et smukt syn inde fra villaen, og som sammen med bøgehækken mod Skovbrynet skærmer fint af. Med fokus på kvalitet er renoveringen foretaget inden for de seneste fem år. Meget er fornyet, herunder også mange mindre synlige indslag som rørføringer og tagrygning, ligesom der i perioden er skiftet til naturgas. På samme tid er der moderniseret med sans for den charme, som har taget form i husets snart 90 år lange levetid. Mange detaljer og originale materialer er bevaret, eksempelvis stuk, rosetter og det massive og sildebensmønstrede egetræsparket i køkken-alrum og stue. Stueplan og første sal har de rum, som tidens børnefamilier har brug for. Hertil kommer den højloftede (2.16 meter) kælder, der med egen indgang, toilet og flotte rum giver gode forhold til teenageren, til hobby, til motion, til fælles filmoplevelser og meget mere. Kontakt Jacob Bilde-Jørgensen på tlf. 3131 6231 for en fremvisning på Skovbrynet 37.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mads Christensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse