Breaking news er som regel knyttet til store begivenheder i mediernes strøm af nyheder, men i vores verden sker det også, at boliger fortjener ekstra opmærksomhed, og sådan er det netop med etplansvillaen på Parcelvej 131 i Furesøkvarteret.
I det eftertragtede og etablerede kvarter skiller villaen sig ud med stilrent design og moderne komfort, der breder sig over 175 kvadratmeter. Villaen står i indflytningsklar stand, og for de nye ejere vil de næste mange år byde på et minimum af vedligehold - såvel inde som ude. Energimærket er A - og også her kan kun de færreste villaer i kvarteret følge med her. Parcelvej 131 er til familien, der kommer hjem for at slappe af i en førsteklasses bolig, nyde et pligtfrit liv i haven og se børnene vokse op i et ressourcestærkt og naturskønt nabolag. Parcelhusvej 131 er godt placeret i forhold til Furesøkvarterets største trækplastre - Virum Skole og Furesøens natur. Fra hoveddøren er der 300 meter til skolen, der rangerer blandt de bedste i landet. En lille kilometer fra villaen skvulper bølgerne mod Furesøen bredder med rig mulighed for motion i uspoleret natur, hvad enten det er til fods, på cykel eller på vandet. Adressen i Virum giver desuden adgang til forstadens store udvalg af idrætsklubber, mens nærliggende Virum Torv og Holte Midtpunkt supplerer med butiksliv. Til Københavns centrum er køretiden cirka 25 minutter. Villaen er opført i 2018 med en planløsning, der er skræddersyet til det moderne familieliv. Køkken-alrummet er placeret centralt i hjemmet og har med dobbelte glasdøre tæt forbindelse til stuen. Tre værelser og to badeværelser er fordelt på særskilte afdelinger til børn og voksne. Rumdelingen fuldendes af entré, bryggers og et fjerde værelse, der kan fungere som kontor, hobbyrum, gæsteværelse og også være et ekstra børneværelse. På den 934 kvadratmeter store grund ligger villaen trukket et stykke tilbage fra vejen med bred indkørsel og dobbelt carport mod Parcelvej. Omkring villaen har man flere græsklædte områder til at sparke bold, mens stenterrassen mod syd og vest er stedet at nyde familiens samvær og den flotte aftenhimmel over Furesøen. Kontakt Nybolig for mere information og en gerne fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.