Mange drømmer om en fredelig tilværelse nær havet. Og det præcis, hvad du får som ejer af dette charmerende stråtækte hus i Humlebæk. Det ligger attraktivt omtrent 100 meter fra ishuset på Gammel Strandvej ved Peder Mads Strand. Der er fem minutters gang til Sletten Havn og tre minutter til Lave Skov. Boligen er en smagfuld blanding af detaljer fra det gamle bondehus og moderne stil og komfort. Hertil kommer et anneks med yderligere disponibel plads, der kunne være interessant i erhvervsøjemed.
Der er tale om et halvt dobbelthus i 2 etager på 119 m2. Huset blev gennemgående renoveret i 2005, hvor der blev lagt nyt stråtag, lavet nye el- og varmeinstallationer og etableret nyt køkken og badeværelse.
Selvom adressen er Dageløkkevej er der indgang fra Strandhøjsvej. Fra den lukkede stikvej går du gennem den hyggelige, ugenerte og solfyldte have med stier af Ølandssted, flot beplantning og flere terrasser.
Husets indretning vil nok overraske de fleste. Fra entréen er der adgang til boligens to soveværelser, der begge er gode store rum. Hertil kommer et gæstetoilet, et flot badeværelse og et vaskerum. De fælles opholdsrum har man valgt at placere på førstesalen - men man forstår hurtigt hvorfor.
Den rustikke trappe fører op i en fantastisk lysfyldt stue med loft til kip, synlige loftsbjælker og smukke plankegulve af Pommersk fyr. Her er pejseindsats, og ligesom i andre dele af huset, er flere af husets gamle staldvinduer bevaret. Mod syd er der udgang til en skøn, hævet terrasse med flot panoramaudsigt over området og kig til Øresund. I modsatte ende af rummet finder I køkkenet. Selvom det har nogle år på bagen, er det flot og holdt, og så er det god kvalitet fra Poggenpohl.
Annekset består af to afdelinger, der henholdsvis er indrettet med værksted og udhus på samlet 22 m2 og et større rum på 28 m2, der er velegnet som kontor. Der er adgang til annekset fra haven samt direkte fra Strandhøjsvej.
Ring og bestil en fremvisning i dag!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.