Der hviler en særlig charme og atmosfære over denne hyggelige strandsvejsvilla få hundrede meter fra Louisiana i Humlebæk. Den 155 m2 store villa er både exceptionelt lys, har et fantastisk udemiljø på begge sider af huset samt en rigtig god planløsning. Som boligejer kan du også blive medlem af Kystvejens badelaug, der giver dig adgang til en privat badebro, som opsættes på frivillig basis.
Ejendommen, som kun har haft to ejere, blev opført i 1963 og er samvittighedsfuldt vedligeholdt gennem årene. I 2008 fik ejendommen en stor opdatering, hvor huset blev udbygget og fik lavet ny terrasse ud mod haven. I samme forbindelse blev alle vinduer ud mod haven udskiftet.
Man kan især mærke frugten af anstrengelserne i den ene af husets to stuer en suite, hvor en del af loftet er ført til kip, hvilket giver en skøn effekt i det lyse rum. Desuden er der dejligt lysindfald fra brede vinduespartier, hvilket faktisk gør sig gældende for alle rum i hele huset. Den anden stue imponerer med en utrolig flot pejseindsats og udgang til en overdækket terrasse.
Også køkkenet har et stort og flot vinduesparti, og her er desuden spiseplads og udgang til terrasse med morgensol. Husets store bryggers ligger i forlængelse af køkkenet, og herfra er der praktisk nok lavet indgang direkte fra carporten.
Boligen har derudover tre soveværelser (to med udgang til haven), et badeværelse og gæstetoilet.
Det brede terrasseområde mod vest imponerer i mere end én forstand. Terrassen er indrettet med flere terrassesektioner, og efter en aftendukkert i Øresund er det med garanti den overdækkede terrasse med udepejs, der trækker. Haven er derudover nemt anlagt, og på den anden side af huset, er der ligeledes et skønt terrassemiljø.
Alt i alt en meget indbydende ejendom til jer der ønsker en aktiv tilværelse på en eftertragtet adresse ved Øresund.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.