EJENDOMMEN:
En charmerende og velholdt ejendom! Beliggende på en lille stikvej fra Gl Strandvej og lidt nord for Sletten havn, er dette en ekstremt privat beliggende bolig. Samtidig er du med denne beliggenhed trukket tilstrækkelig fri fra de højt beliggende villaer og landskaber i Sletten, der for mange blokerer for aftensolen i vest. Den kan her nydes til fulde.
Det du får her, er ikke en rummelig og stor villa med massere af plads, du får præcis det man skal have i Sletten! En genialt indrettet ejendom med charme, stemning og naturen i centrum! Fra terrassen og haven kan solen nydes dagen lang, mens den næsten ubeskrivelige udsigt til Øresund og de forbipasserende både giver ro i sjælen. Yderligere findes også et godt udhus, med flere anvendelsesmuligheder.
Sletten er et idyllisk og velbevaret gammelt fiskerleje ved Øresund. Ved den hyggelige havn findes både fiskehandel, sejlklub og ishus, samt en velbesøgt gourmet restaurant, dejlige badestrande m.v. Her er trygt og rart og byen har gode institutioner, lækre fødevarebutikker, et væld af sports og fritidsmuligheder både til lands og vands samt verdensklasse-kunst og kulturoplevelser på Louisiana kunstmuseum. Humlebæk centrum ligger kun ca. 1,5 km herfra, og med kystbanetoget tager det kun 30 min. at komme til København. Der er ikke bopælspligt i kommunen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.