Ideel familievilla med mange muligheder.
Villaen er beliggende på Hattemagervej, i et skønt lukket kvarter, hvor man bor i gåafstand til alt, - det gælder alt det gode Hornbæk har at byde på. Her er idrætshal, fitness center, skole, sø, havn, strand, indkøb, restauranter og den skønneste natur. Hvis man har brug for offentlig transport, er der tog til Helsingør/Hillerød samt gode busforbindelser.
Huset er på 138 kvm som er udnyttet helt optimalt, således at der er tre gode værelser, - oprindeligt fire værelser, som nemt kan genetableres og store opholdsrum i åben forbindelse hinanden. Fra både opholdsstue og terrasse kan man se hen over markerne mod syd.
Villaen byder velkommen med entre, hvorfra der er adgang til gæstetoilet. Fra entreen er der yderligere adgang til det nyere, store og lyse køkken, hvor en væg er nedtaget, så det i dag er et lækkert køkken/alrum med spiseplads og egen udgang til morgensolsterrassen. Havedøren og vinduet er bevaret i helt original stil, med blyindfattede farvede ruder, som giver en smuk kontrast til det moderne hvide køkken. Opholdstuen ligger i åben forbindelse med køkken/alrummet og er stor og rummelig, med brændeovn og store vinduespartier der giver et godt lysindfald.
Værelses afdelingen byder på fordelingsgang, tre store værelser ( oprindeligt 4 værelser ) stort badeværelse samt et stort bryggers, som nemt kan indrettes med mange skabe, arbejdsbord mm. Den dejlige have er fint opdelt, - fra køkkenet og spisestuen, er der udgang til den ene del af haven hvor der er en skøn terrasse med masser af morgensol. Fra opholdsstuen er der adgang til den anden del af haven med sol hele dagen og aftensol.
Derudover er der en stor carport.
En god ejendom for dem der gerne vil sætte deres eget præg. Kom og se de mange muligheder huset indbyder til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.