Gør et godt køb i Hornbæk!
Her får I en en super hyggelig villa på 98 kvm. plus 15 kvm. skøn udestue. Fra både opholdsstuen og udestuen er der en god udsigt over Hornbæk Sø.
Denne lille villa er oprindeligt fra 1949, men løbende ombygget og moderniseret med køkken og bad samt skøn udestue fra 1986.
Her kan I få jer et hyggeligt hjem med udsigt over søen og lige ved Hornbæk Centrum, så der er ligeledes kun få minutters gang til både stranden og havnen. En perfekt beliggenhed, hvis man gerne vil bo tæt på alt.
Villaen har en rigtig god indretning med en lille entre med adgang til depotrum, badeværelse med gulvvarme, et meget stort soveværelse, som oprindeligt har været to værelser. Her er to glasdøre ud til udestuen og masser af lys.
Den hyggelige opholdsstue har flot brændeovn udgang til udestuen. Fra både stuen og udestuen kan I sidde og nyde udsigten over søen. Stuen er opdelt i en opholdsafdeling og hyggelig spiseafdeling. Fra spiseafdelingen er der også udgang til baghaven. Derudover velholdt køkken samt et værelse med adgang til toilet.
Derudover en carport og stort udhus samt to overdækninger hvor den ene er en overdækket terrasse med udsigt over haven og søen.
Haven er super hyggelig, indhegnet og anlagt med flere blomsterbede, men alligevel med nem vedligeholdelse.
Kom og se dette hyggelige sted.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.