Midt mellem Roskilde Fjord og Arresø ligger det eftertragtede og rolige villakvarter Kregme og det er lige her, du finder denne flotte og velholdte murstensvilla med nyere tag fra 2009, to plan med 247 m2 under tag og plads til hele familien.
Stueplanet er indrettet med en stor og præsentabel entré i forskudte plan, hvor I kan tage imod jeres gæster. Herfra kommer I videre til tre gode værelser og et badeværelse med brus. Fra det ene af værelserne er der dobbeltdøre ud til den skønne sydvendte terrasse, hvor I kan nyde solen en stor del af dagen. I stueplan finder I desuden et godt og gedigent køkken, hvor der også er plads til et spisebord. Endelig har I en skøn stue godt opdelt i spise- og opholdsafdeling af pejseindsatsen midt i rummet, der spreder varme og hygge. Stuen danner rammerne om familiens aktiviteter med smukke trægulve, et skønt lysindfald, flot udsigt til haven og ligeledes udgang til den solrige terrasse.
Underetagen rummer endnu et lyst og pænt badeværelse med brus, vaskerum og hele fem disponible rum, så der bliver nemt plads til gildestue, hobbyrum, fittnessrum eller noget helt andet, som I går og drømmer om.
Udenfor venter den dejlige sydvendte terrasse, hvoraf en del er overdækket og som er oplagt til grillhygge med familie og gode venner. Haven er rigtig skøn og solrig med en veletableret og varieret beplantning.
Børnene kan cykle til Magleblikskolen via et sikkert stisystem og der er mange legekammerater i området, som de nemt kan komme rundt til. Der er ligeledes mange muligheder for, at familien kan få et aktivt fritidsliv, idet du lige ved skolen også finder idrætshal, fodboldklub og svømmehal. Der er desuden både Rema 1000 og Netto i Kregme, så det er let at få klaret dagligvareindkøbene i nærområdet. Naturoplevelser skorter det heller ikke på og der venter mange cykel- og vandreture for familien i det omkringliggende smukke område ved bl.a. Sonnerup Skov, Maglehøj, Arresø og Roskilde Fjord.
Ring til os og hør nærmere om denne dejlige villa. Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse