Drømmer I om en flot og moderne villa beliggende i et dejligt børnevenligt område, så skal I helt sikkert se nærmere på denne yderst præsentable villa med smukke mursten, hvidsprossede vinduer og glaseret tegltag. Villaen fremstår velholdt i en gennemført og indbydende stil med en optimal planløsning og opvarmes med varmepumpe fra 2022, der giver jer en særdeles energivenlig bolig med et flot energimærke A2010.
Når I parkerer bilen i den integrerede carport og herefter træder indenfor i entréen, mødes I hele vejen igennem huset af lyse og flotte rum. Indretningen byder på entré, et godt bryggers og to flotte badeværelser med murede brusenicher. Det ene badeværelse er placeret i tilknytning til forældresoveværelset og her er der også mulighed for at slappe af efter en lang dag i det skønne spabad. Udover forældresoveværelset byder villaen på yderligere tre gode værelser, så der er god plads til hele familien. Prikken over i ét er det store køkkenalrum og stuen, som er i åben forbindelse med hinanden. Dette store og meget skønne opholdsrum med loft til kip og et generøst lysindfald skaber de optimale betingelser for familietid og nærvær.
Haven er det oplagte tilholdssted gennem de lune måneder og her kan I bl.a. indtage det dejlige sydvestvendte terrasseområde, der sikrer jer mange solrige timer og mange hyggelige grillaftener med familie og gode venner. Haven er nem at holde og har en god plæne, hvor der er plads til spil og leg.
Beliggenheden er rigtig skøn, idet I ikke er langt fra Isefjorden og en dejlig lavvandet og børnevenlig badestrand. Herudover lokker Lynæs med et utal af vandsportaktiviteter, hyggelige restauranter, lystbådehavn, havbad, sauna og meget mere. I er i gåafstand til Hundested Børnehus, så når I skal hente de små, kan i vandre frem og tilbage og få lidt frisk luft samtidig. Den nærmeste skole er Privatskolen Skolen ved Havet, som børnene kan cykle til på under 10 minutter og der er ca. 3,5 km. til Hundested Skole, hvor I også finder sportshal, fodboldklub og mange flere fritidsaktiviteter.
Lyder denne dejlige villa som noget for jeres familie ? Så kontakt os for en fremvisning. Vi glæder os til at byde jer indenfor på Akelejevænget 17.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.