På Skytteengen 1 finder I et herligt, lyst rækkehus, som står fuldstændig klar til, at I flytter ind og nyder fordelene, der her venter jer. På adressen kan I blandt andet se frem til et solrigt udemiljø og en ideel placering, der kombinerer by og natur. Helt klart et besøg værd!
Der er tale om en velholdt bolig, der er ideelt beliggende i et enderækkehus på den sidste vej i bebyggelsen. Huset er opført i 1988 og grundet løbende vedligeholdelse og modernisering kan I på adressen blandt andet se frem til et nyt køkken samt nye vinduer, ovenlysvinduer og hoveddør fra 2019.
Huset er i sandhed fantastisk placeret på grunden, hvor der udfolder sig et herligt udemiljø, som i den grad evner at samle familien om de fælles sommerglæder. I den østvendte forhave kan I nyde morgenkaffen i selskab med morgensolen, mens I i den sydvestvendte baghave har fornøjelsen af solens stråler det meste af dagen. Her kan I indrette jer med havemøblerne på den fine terrasse, mens ungerne kan lege på det grønne, der ligger direkte ud til et smukt stykke naturareal, hvor de kan socialisere med de andre børn i området.
Udendørs er hertil et skur til opbevaring.
Indendørs venter jer 129 lyse og veludnyttede kvadratmeter, som udfolder sig på en optimal planløsning, der giver jer fordelagtige indretningsmuligheder i stue og alrum. Huset præsenterer sig med en indbydende entré, der efterlader god plads til opbevaringen.
Det ultimative hjerterum og familiens samlingssted forefindes i det store, lysfyldte stuemiljø, hvor der er rigeligt med plads til både at indrette sig med sofaarrangement og spiseafdeling. Herfra kan I tilmed forene husets inde- og udeliv, når I inviterer selskabet med ud på den solrige terrasse.
Det nyere Invita Køkken er opført i et yderst stilrent design i kvalitetsbevidste materialer med blandt andet Quooker vandhane. Her er I garanteret plads til en lille spisekrog samt plads til flere hænder i den daglige madlavning.
De resterende kvadratmeter i husets stueplan finder I i et stort bryggers og et stilrent toilet.
På første sal venter tre gode værelser, der alle drager fordele af ovenlysvinduer. Det ene værelse har adgang til et depotrum, hvilket giver jer gode muligheder for opbevaring. Hertil er på første sal et rummeligt badeværelse, der ligesom resten er opført i et smagfuldt design.
Huset rangerer kun højere, når man inddrager beliggenheden, der fint kombinerer by og natur i ét. Med en central placering i hyggelige Allerød er I nær både indkøbsmuligheder, station, butikker og spisesteder. Her er ungerne blot 450 meter fra skole, og de er tilmed nær svømmehal og sportsaktiviteter i Engholmhallerne.
Alt dette får I kombineret med skøn natur, som I kan nyde på nært hold i hverdagen i de nærtliggende skove og omkring i det grønne kvarter, hvor stisystemer leder jer på mange gode gå-, løbe- og cykelture.
Velkommen hjem!
Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 4516 1200 eller sende en mail hvis du har spørgsmål. Du har også mulighed for at deltage i et af vores åbent hus arrangementer.
Går du i salgstanker er du naturligvis også velkommen til at kontakte os, for en aftale om en uforpligtende og gratis salgsvurdering.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.