EJEDOMMEN: Rummelig og flot opdateret murstens villa med en super velfungerende planløsning og beliggende på en solrig hjørnegrund. På den ugenerede overdækkede terrasse kan sommerens måltider nydes ude til langt hen på aftenen. Til ejendommen hører desuden en carport samt udhus til haveredskaber m.v. Boligen fremstår lys og indbydende, og har gode muligheder for hjemmearbejdsplads, liberalt erhverv eller lign.
OMRÅDET: Velkommen til Fredensborg! Den gamle slotsby ved bredden af Esrum sø har Fredensborg Slot og den store slotspark som det naturlige centrum. Her er trygt og rart og fine muligheder for heste-, golf- og sejlsport samt en masse andre sportsgrene bl.a. i Fredensborghallen, fodboldklubben eller på tennisbanerne. De gode cykelstier sikrer en tryg vej til byens børneinstitutioner, tog og bus samt gågaden med caféer og butikker. Hverdagens indkøb kan foretages i den nærliggende Super Brugs, som er en af landets største og bedste. Båstrupvej 236 ligger på en rolig, børnevenlig villavej ret centralt i byen og samtidig lige ved et hyggeligt engområde, hvor hunden eller løbeskoene kan luftes. Der er ikke bopælspligt i Fredensborg.
INDRETNING: Lys og hyggelig entré med trappe til det nedre plan og adgang til et flot badeværelse samt fordelingsgang til husets værelsesafdeling med endnu et lækkert, elegant badeværelse og 4 værelser. Fra entreén træder man desuden ind i husets store stue med halvåben forbindelse til et dejligt stort køkken. Her er skønt gennemgående lysindfald og havedør til den dejlige overdækkede terrasse og haven. Det nedre plan er super anvendeligt og rummer en stor gildestue/kontor/fitness-rum, et dejligt fyr-/vaskerum med egen indgang samt et disponibelt rum.. Skal denne bolig være Jeres nye hyggelige hjem? Ring og lad os arrangere en fremvisning
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.