EJENDOMMEN:
Med fredelig og naturskøn beliggenhed for enden af stille villavej møder I dette lækre og velindrettede et-plans hus i maleriske omgivelser med skoven og idyllisk sø som smukt bagtæppe. Ejendommen har i de seneste år fået renoveret både køkken og bryggers samt de 2 badeværelser, og boligen fremstår moderne og indbydende. Fra den skønne lune terrasse under husets udhæng kan solen og ikke mindst udsigten over søen nydes til langt hen på aftenen. Ved indkørslen kan du parkere bilen i den dobbelte carport med indbygget opbevaringsrum til havemøbler m.v.
OMRÅDET:
Ejendommen er beliggende i Fredensborgs hyggelige gamle slotsby omringet af den skønneste natur ved bl.a. Fredensborg slot og Esrum sø. Nørredamskvarteret er et af Fredensborgs mest attraktive villakvarterer som omfatter "egen" sø/dam (Nørredammen), skov, naturlegeplads m.v., og byens skoler, idrætsanlæg, station og indkøb nås på få minutter. Det er trygt og godt at vokse op i Fredensborg. Her er et rigt foreningsliv, masser af sportsaktiviteter (golf/sejlads/ridning/tennis/forbold m.v.) og fine kulturelle tilbud. Det tager kun 30 min. i bil at komme til København. Der er ikke bopælspligt i Fredensborg!
INDRETNING:
Du bliver budt velkommen i den lyse lækre fordelingsgang, hvorfra du allerede kan skimte søen. Her ved indgangen ligger husets ene værelsesafdeling med 3 værelser og et flot badeværelse. Herefter træder du ind i det dejlige køkken-stue-alrum. Et skønt rum med gennemgående lysindfald og store vinduespartier med fantastisk udsigt til søen samt udgang til den hyggelige terrasse og have. I forbindelse med køkkenet ligger praktisk bryggers med egen indgang. Ved siden af stuen findes husets anden værelsesafdeling bestående af et soveværelse med eget badeværelse og udsigtsterrasse.
En lækker, velfungerende familievilla i de smukkeste omgivelser. Vi glæde os til at vise frem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.