Nørrevænget 82 i Værløse byder dig velkommen til en gennemrenoveret og energivenlig villa, der passer perfekt til både par og børnefamilier. Med et moderne udtryk formår boligen at bibeholde sin charme og har en udsigt udover det sædvanlige, som du kan nyde fra boligens mange velholdte rum.
I en tid, hvor energipriserne er stigende, er denne bolig fremtidssikret med etableret fjernevarme fra Værløse Vestforbrænding, hybrid solcelleanlæg og efterisolering. Alle vinduer er derudover blevet skiftet med energiglas. Det giver dig en økonomiske fordelagtig og miljøvenlig villa.
Når du træder ind i boligen, bliver du mødt af et stort og lyst køkken-alrum med store gulv-til loft-vinduer, hvor den fantastiske udsigt kan nydes. Det giver samtidig boligen lys og liv, som får den til at virke stor, rummelig og gæstfri. Den gennemtænkte planløsning gør, at du har en værelsesafdeling med tre soveværelser og et badeværelse. En perfekt løsning til børnefamilien, hvor der kan laves moderne og store børneværelser eller parret, der ønsker et kontor eller gæsteværelse. Derudover er der bryggers med egen indgang og adgang til køkkenet samt et gæstetoilet med adgang fra køkken-alrummet.
Villaen har flotte egetræsgulve, hvor der er etableret gulvvarme i køkkenet, badeværelset og de tre værelser. Fra værelserne er der egen udgang, og i stuen er der monteret skydedøre til terrassen, hvor der kan grilles, læses en god bog, eller solen kan nydes.
Boligen er beliggende i et roligt villakvarter, hvor det gode naboskab sikrer et trygt miljø for både børn og voksne. I området ligger eftertragtede skoler og daginstitutioner, et bredt udbud af fritids- og idrætstilbud til alle aldre og fantastiske naturområder.
Indenfor få minutter kan du tilgå grønne områder og Farum Sø, der inviterer til lange gåture, hundeluftning eller et frisk pust i hverdagen. I den anden retning ligger Værløse Bymidte med indkøbsmuligheder, biograf, togstation og forretninger. Du har alt, du skal bruge lige i nærheden og kun omkring 20 kilometer ind til København.
Vi glæder os til at vise jer boligen!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.