I det eftertragtede Kasernekvarter, der især er attraktivt for naturelskende børnefamilier, som området i dag huser mange af, ligger dette lækre, veldisponerede og fuldkommen indflytningsklar toetagers rækkehus nu klar til at skabe rammerne om nye minder for endnu en familie. Pladsen er, som det er typisk for alle boligerne i området, yderst veldisponeret. I stueplan byder boligen indenfor i en rummelig og lys entré med videre adgang til husets lækre køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med en stor stue. Som en naturlig opdeling i de to rum er en åben trappe til førstesalen og husets enen badeværelse beliggende i midten af etagen.
På husets førstesal træder I op i en åben repos med adgang til to gode værelse mod højre og et ekstra stort soveværelse mod venstre med udgang til egen, syd-østvendt altan. På førstesalen ligger også husets andet badeværelse.
Hele huset er indrettet i et gennemgående og stilrent udtryk, hvor de hvide fronter på badeværelses- og køkkenelementerne skaber det perfekte, neutrale kanvas uanset jeres individuelle indretningsstil. I hele huset, med undtagelse af badeværelserne, er der lagt flotte, massive trægulve. På badeværelserne er valget faldet på lyse fliser for en luftig rumfornemmelse.
Fra stuen er der udgang til en skøn gårdhave med plads til både spisebord, hyggekrog og grill. Gårdhaven er omkranset af flot og velholdt bøgehæk og er fuldkommen ugenert. I forhaven, som også byder på rigelig plads er der etableret rummeligt og praktisk skur.
I kvarteret er den omkringliggende, smukke natur, der støder op til både golfbane og skønne skovområder, suppleret af forhold, der letter hverdagen betydeligt for børnefamilien. Her er både Rema 1000 og integreret institution og kvarteret er desuden kendetegnet ved et nærværende og imødekommende naboskab, til stor glæde for især de mange børn.
Vi glæder os meget til at vise jer rundt i både huset og området, så I ved selvsyn kan opleve de mange attraktive elementer, som Majorvænget 3 tilbyder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.