Drømmer I om et indbydende hjem?
Historisk liebhaverejendom ud til Farum Sø
I mærker historiens vingesus, som I bevæger jer gennem de herskabelige stuer med højt til loftet, og en lykkefølelse rammer jer, når I vender blikket mod den enestående og uforstyrrede udsigt, der strækker sig over Farum Sø mod skoven i horisonten. Der hersker ingen tvivl: Det her er en ægte liebhaverejendom på en af Farums absolut bedste adresser.
I overtager et vaskeægte stykke byhistorie, for vi skal tilbage til 1922, hvor ejendommen blev opført som lægebolig til Dr. Erik Odin Castberg – en markant skikkelse i offentligheden, som også blev kaldt for "Kongen af Farum". Han fik opført dette pragteksemplar af en bolig, hvor I i dag er så heldige at kunne overtage en stor del af huset. Flere hundrede etagemeter venter bag det klassiske ydre, hvor en ægte herskabsbolig folder sig ud med et væld af smukke, velbevarede detaljer. Glæd jer!
Sjæl og charme er bevaret i takt med løbende opdateringer, som har efterladt jer et flot og tidssvarende hjem med indbygget komfort. Plads er der nok af, og kælderen skaber et godt fundament med sine 117 bonuskvadratmeter, som kan indrettes med alt fra fitnessrum til vinkælder. Allerøverst finder I toilet, badeværelse og kontor samt gode, lyse og regulære værelser – og uanset hvor I befinder jer, holdes I med selskab af en skøn udsigt til enten sø eller grønne trætoppe.
I stueetagen er pladsen dedikeret til samværet, for her – i hjertet af det hele – møder I køkkenet, der åbner sig op mod spisestuen, som støder op til den fantastiske dagligstue. I vil straks forelske jer i de smukke omgivelser, for rummene imponerer med alt fra den flotte loftshøjde til de store palævinduer, der lader lyset strømme ind fra syd. Derudover fuldendes spisestuen af pejsen, mens dagligstuen byder på høje vægpaneler og et stukloft, der udsmykker rummet på fornemmeste vis. Alt det tilsættes søudsigten – en udsigt, der tager sig smukt ud i både forårsfarver, sommersol, efterårets klæder og vinterhi.
Der er mere endnu, for tilstødende huset findes et disponibelt rum til eksempelvis det selvstændige erhverv. Dertil kommer selvfølgelig den kæmpestore og velanlagte have med en lækker terrasse, der vender stik syd mod sol og udsigt. I bor i første parket til søen og kun få skridt fra Doktorens Bugt – en lille og godt skjult badestrand opkaldt efter førnævnte Dr. Castberg.
Beliggenheden findes ikke bedre, for ikke nok med at I bor med uforstyrret udsigt over søen, så bor I også helt privat i den gamle landsbykulisse mellem kirken og Farumgård, mens I kan gå direkte til bylivet i Hovedgaden. Farum har det hele: gode skoler, alt til fritidslivet, butikker, spisesteder, S-tog samt kultur- og naturoplevelser.
Så skal I være de næste nøglebærere til denne historiske ejendom? Kontakt os for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Michelle Samantha Thilo
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Furesø Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret