Med nøgleord som flot istandsat, lækkert lysindfald og to badeværelser får I fortrinlige rammer i denne nyrenoverede villa i Slagelse. Her venter en soveafdeling på førstesalen og et opholdsmiljø i stueetagen, der sikrer jer både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Oveni har boligen buede, snedkerlavede vinduer og døre, et nyt luft-til-vand-anlæg og gulvvarme i hele stueplanet. Læg dertil en skøn nærhed til hverdagens gøremål, og resultatet bliver en perfekt base for familielivet.
I bydes velkommen i en smuk hall, hvorfra kvadratmeterne udfolder sig via en veldisponeret planløsning. Boligens hjerterum er det store køkken-alrum, som gør det muligt at prioritere samvær på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter. Komforten er høj i det elegante køkken med en ovn i ergonomisk højde og god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen.
Både køkken-alrummet og den tilstødende stue har en flot loftshøjde, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af lysindfaldet. Videre er der et bryggers og et flot badeværelse med både bruseniche og badekar.
Endelig rummer førstesalen en soveafdeling, hvor I kan trække jer tilbage og slappe af i private omgivelser. Heroppe findes et badeværelse og tre værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan. Bemærk også, at der er mulighed for at etablere et fjerde værelse.
Udenfor venter en dejlig, stor grund, som bliver et markant trækplaster i sommerhalvåret. Haven har en græsplæne til leg og aktiviteter i det fri, mens de hyggelige terrasser indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus er der en garage og et udhus.
Området har et trygt stisystem og er tilknyttet et godt skoledistrikt, der ligesom daginstitution, indkøb, bus, svømmehal og sportsfaciliteter befinder sig indenfor én kilometer. Cyklen fører jer hurtigt til Vestsjællandscentret og centrum med spisesteder og butikker. Afslutningsvis får I nem adgang til togstationen og motorvejen.
Kom og oplev boligen.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse