Vi har nu fornøjelsen af at præsentere dette sjældent udbudte projektsalg med 25 flotte nye 1-plans rækkehuse i Slagelse. Boligerne er beliggende i hyggelig grundejerforening med stisystem til cykelsti mod midtbyen. Her får I rolige omgivelser og kort afstand til offentlig transport, golfbanen, E20 og indkøbsmuligheder.
Boligen vil overalt fremstå med en lys og behagelig atmosfære og opføres jf. BR20 som giver et særdeles lavt varmeforbrug via luft-til-vand varmepumpe ventilationsanlæg. Her er intet overladt til tilfældighederne. Boligerne opføres i flot mursten med betontagsten på taget og med egen carport samt udhus. Der er er en øget lofthøjde i boligerne på ca. 250 cm. Inventar til køkken og badeværelse leveres fra HTH og fremstår lyst og enkelt. Der etableres gulvvarme hvor der er klinker og radiatorer i øvrige rum for bedre justering af varme grundet de gode isoleringsforhold.
Boligens hjerte er det store stue-alrum med flot vinkelkøkken med direkte udgang til dejlig privat terrasse. En dejlig åben forbindelse som fremstår flot og indbydende. I køkkenet med hårde hvidevarer er kvadratmeterne udnyttet optimalt. I får masser af skabsplads bag de hvide fronter, mens bordpladen strækker sig langs hele køkkenet, så I nemt kan være flere om madlavningen. Hele opholdsrummet får et fantastisk lysindfald fra vinduespartierne, der strækker sig fra gulv til loft, og hvorfra I har udgang til terrassen.
Videre finder I 3 indretningsvenlige værelser med god plads. Et lækkert flisebadeværelse med flot bruseniche og loftspots. Hertil kommer et praktisk bryggers med flisegulv og plads til vaskemaskine og plads til at hænge overtøjet.
Udenfor venter der jer en flisebelagt have med et minimum af vedligeholdelse, omgivet af hæk og komposit-hegn, så I kan nyde sommeraftenerne helt ugeneret. Foran ejendommen anlægges delvis fliser med adgang til carport og boligen. Tillige er der adgang til fælles grønt område for ejerforeningen.
I bosætter jer rolige omgivelser med kort afstand til alt, man kan ønske sig i hverdagen. Således har I få minutters gang til busforbindelse og skøn natur, mens Slagelses caféer, butikker og E20 findes 2 kilometer fra jeres hoveddør.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.