På en rolig og lukket vej i Vig venter boligeventyret på at blive eksploreret af jer, som går med drømmen om at slå jer ned i en energivenlig villa med god plads til familien og en beliggenhed, der får hverdagen til at gå op i en højere enhed. Velkommen til Hjulet 7 i skønne Vig.
Etplansvillaen fra 2007 fordeler sine 160 kvm over et stort, åbent opholdsmiljø, fire værelser, to badeværelser og et bryggers, og det bliver utvivlsomt en fryd at være sammen på tværs af aktiviteter i det vældige opholdsrum. Her breder duften af de gastronomiske udfoldelser sig fra det tidløse køkken, og venner og familie tager plads omkring langbordet, der placeres i umiddelbar forlængelse. Tilstødende byder stuen ind med en stor rummelighed og et betagende lysindfald, der bidrager til den hyggelige atmosfære. I sommerhalvåret vil I naturligt slå begge terrassedøre op på vid gab og på den måde forene de indre og ydre elementer.
Ét værelse har eget badeværelse, og I udnævner oplagt dette afsnit til forældresuiten. De resterende tre værelser og det andet badeværelse tilskikkes familiens yngste, og på den måde bliver alle tilgodeset af den fordelagtige planløsning. Et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter afslutter huset, hvorefter I bevæger jer ud i haven.
Udenfor gemmer sig en sydvestvendt terrasse med et omsluttende læhegn, og videre inviterer en vældig græsplæne til leg og fysisk udfoldelse, mens en stor carport bliver hjem for bilen og cyklerne.
I bosætter jer så godt som perfekt med gå- eller cykelafstand til skole, pasningstilbud, indkøbsmuligheder, foreningsliv og offentlig transport, og dermed bliver det let som en leg at lægge hverdagens puslespil.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.