Villa i flot byggestil med stor have i Vig
Midt i Vig toner denne villa frem i en flot byggestil med udsmykninger på facaden og sprossede vinduer, der inviterer dagslyset indenfor. I kan se frem til en god indretning med tre stuer, et køkken, to værelser, et badeværelse, et gæstetoilet samt disponible rum i kælderen. Prikken over i’et er den store, smukke have, som kan nydes fra den højtliggende terrasse.
Adressen placerer jer meget centralt med gåafstand til daginstitution, indkøb og Vig Hovedgade. Der er heller ikke langt til skole og idrætsfaciliteter med en svømmehal. Byen byder desuden på et aktivt foreningsliv, og elsker I at være ude i naturen, er I tæt på skov og strand.
Indenfor bærer huset præg af en herskabelig stil med stukkatur og loftrosetter, der især kommer til sin ret i de to stuer en suite. Her strømmer dagslyset ind af de mange vinduespartier, og så er der mange indretningsmuligheder til både sofagruppen og spisebordet. Køkkenet præsenterer sig velholdt med lyse elementer og har adgang til endnu en stue, hvorfra I kan træde ud på den solrige terrasse. Stueplanet afrundes af et gæstetoilet, mens badeværelset sammen med de to værelser ligger på første sal. Her skaber blotlagte loftsbjælker en særlig stemning. Som det sidste mangler I at se kælderen med vaskerum og to disponible rum. Den aflange have er et kapitel for sig med en enkelt beplantning, der bryder græsplænen og inddeler den i forskellige zoner. Bagerst har I et drivhus til de grønne fingre, og til fødselsdage og andre festlige anledninger kan I hilse gæster velkommen med hejst flag. Den højtliggende terrasse er orienteret perfekt i solens retning og bliver et yndet tilholdssted.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathias Søe Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse