På en smuk bakketop kun omgivet af marker, og en tæt bevokset stor have med privat vej, ligger måske et af Sydsjællands smukkeste steder med en enestående udsigt til vandet og kun 65 minutter fra København og 8 km fra idylliske Præstø.
Her står de charmerende detaljer i kø for at præsentere sig, og så får I tilmed en god planløsning fordelt over 148 m2. Dertil hører den tidligere staldbygning på 106 m2, der nu er indrettet med køkken, bad og et stort rum. Det er ikke godkendt til beboelse. Hele herligheden indrammes af grunden på 11.050 m2 med høje træer og marker.
Huset kan dateres tilbage til 1827, hvilket kommer smukt til udtryk med det originale sorte bindingsværk, de hvide tavl og sprossevinduerne. Huset omgives af høje træer, som gør haven til en skøn oase hvor man kan nyde de mange roser, og geare ned i fred og ro. Der er også et drivhus til afslapning eller diverse planteprojekter. Oplev stjernehimlen om natten og om dagen mangfoldigheden i haven, hvor harer, dådyr og fasaner kigger forbi i dette skønne naturområde.
Indenfor sættes samme skønne stemning af de fritlagte bjælker i det originale loft og de lyse plankegulve, og lad os begynde rundturen i de to stuer, som ligger i åben forbindelse. Her skabes en naturlig opdeling mellem det bløde møblement og spiseafdelingen der ligger i det rumlige køkken. Videre venter jer fire værelser, hvoraf det ene har udsigt til vandet og det største er beriget med direkte adgang til eget badeværelse samt et disponibelt rum. Dertil kommer et bryggers og endnu et badeværelse.
Fra adressen er der fire kilometer til Mern, hvor I finder skole og daginstitution. Derudover tager det under et kvarter i bil til den hyggelige købstad Præstø med butikker, spisesteder og spændende kulturtilbud.
Dette er i sandheden et unikt sted, der sjældent kommer til salg og som skal opleves. Det giver luft til hovedet og ro i sjælen. Vælger man kun at komme engang imellem, så er der givet tilladelse til at have dette skønne sted som flexbolig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.